Hvornår er der frit valg

Hvornår er der frit valg?

Du bliver kontaktet af en ansat fra genoptræningscenteret inden fire dage efter, at vi har modtaget din genoptræningsplan. Terapeuten vil oplyse, hvornår du kan forvente at begynde genoptræningen.

Frit valg af genoptræning i andre kommuner

Du har ret til at vælge genoptræningstilbud i andre kommuner, hvis de andre kommuner har tilbud, der passer til dit behov, og de har ledig kapacitet til dig.

Kontakt Sundhed & Omsorg, Visitationen, hvis du ønsker at benytte dig af muligheden for frit valg. Du finder kontaktoplysninger i boksen til højre på denne side.

Frit valg af genoptræning

Du har ret til frit valg af genoptræning hos en privat leverandør, hvis du ikke får en opstartsdato for genoptræningen i kommunen indenfor 7 dage efter udskrivelsen.

Der er ikke frit valg, hvis du selv ønsker at udsætte genoptræningen.

Hvis sygehuset har skrevet en sundhedsbegrundet opstartsdato for opstart af genoptræningen, er der heller ikke frit valg. Det kan f.eks. være, at du har fået gips på, og her giver det ikke mening at starte genoptræningen op, før du har fået gipsen af.