Kroniske smerter

Kroniske smerter

Kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter

Dette kursus er for dig med kroniske smerter (og dine pårørende), der oplever, at det er smerterne, der styrer hverdagen. Smerten fylder, så det er svært at fokusere på det positive og det, du stadig kan, med vrede, frustrationer, bekymringer og træthed til følge.

På kurset møder du ligestillede og modtager ideer og redskaber til at tackle smerterne og de problemer, som følger med smerterne. 

Blandt emnerne på kurset er:

  • Håndtering af træthed
  • Problemløsning
  • At sætte mål
  • At finde balancen mellem aktivitet og hvile
     

Vi sætter fokus på det, der er betydningsfuldt, og ser på muligheder frem for begrænsninger. Vi arbejder med at sætte realistiske mål.

Kurserne kører over seks mødegange af 2,5 timers varighed.

Om Lær at tackle-kurserne

  • For at deltage skal du være borger i Esbjerg Kommune og over 18 år
  • Du skal være motiveret for selv at gøre noget for at kunne få en bedre hverdag
  • Kurserne er ikke behandling, men supplementer til behandling
  • Alle er lige: Underviserne på kurserne er mennesker, som selv har smerter, kroniske sygdomme eller kender til at have angst og depression og de udfordringer, der følger med, når livet tager andre drejninger end forventet.
     

Det er gratis at deltage på kurset, men der vil blive opkrævet 100 kr., hvis du ønsker din egen kursusbog. Der vil dog være låneeksemplarer til alle.