Træning

Træning for mennesker med demens

Træning for mennesker med demens

Selvom du har demens, har du også brug for træning. Træning kan styrke kroppen, hjernen og dermed dig selv i din hverdag med demens.

Esbjerg Kommunes Sundhedscentre tilbyder træning til dig, der:

  • for nyligt har fået konstateret en demenssygdom
  • har demens i et tidligt stadie eller en mild kognitiv forstyrrelse
  • bor hjemme og er selvhjulpen
     

Hvad indeholder træningstilbuddet?

Inden du starter på træningen, kommer du til en startsamtale med en fysioterapeut på et af Esbjerg Kommunes Sundhedscentre. Træningsforløbet varer mindst 15 uger.

Træningen foregår på et hold sammen med andre. Vi har fokus på at vedligeholde og styrke almindelige funktioner og på at prøve nye måder at håndtere de funktioner, som udfordres af sygdommen. Samtidig prioriterer vi socialt samvær og et godt grin højt. Virtuel genoptræning er en del af træningstilbuddet som et supplement til holdtræningen.

Danske og internationale undersøgelser har vist, at det kan have en positiv virkning at træne relativt hårdt, når man har demens i et tidligt stadie. Derfor har vi startet træningstilbuddet for mennesker med demens.

Pårørende

Er du pårørende til et menneske med demens, kan du deltage i et tilbud for pårørende, mens træningen foregår. Her kan du møde andre i samme situation og dele erfaringer fra hverdagen over en kop kaffe.